Et modulært alt-i-ét system

Rockzero er et komplet byggesystem til bærende vægge op til 2,5 etager, der inkluderer alt imellem den indre og ydre beklædning inkl. åbninger til vinduer og døre. Det opfylder de højeste standarder inden for varmeisolering og energieffektivitet, og sikrer en hurtig og effektiv byggeproces, der mindsker risikoen for fejl på byggepladsen og gør den samlede byggeproces så problemfri som mulig.

Systemet skræddersyes til det specifikke projekt og leveres samlet på byggepladsen klar til montering efter et simpelt samleprincip baseret på kendte arbejdsgange. Det er derfor kun nødvendigt med små tilpasninger, og kræver hverken specialværktøj eller løfteudstyr, men kan stort set samles med en boremaskine

Rockzero behøver ikke at sætte begrænsninger for bygningens udformning og design. Systemet er modulært, så du kan frit vælge bygningens udseende og orientering, øge de indvendige kvadratmeter og anvende lige præcis den overfladebeklædning du ønsker.

Med Rockzero får du en bygning, der performer fra første dag, med lave omkostninger til varme, køling og ventilation, et lavt CO2-aftryk og ikke mindst en bygning med et optimalt indeklima, både hvad angår det termiske og det akustiske. Selv uden brug af alternative tiltag som solceller på taget, kan du leve op til kravene for lavenergiklasse 2020, idet Rockzero fås med en U-værdi ned til 0,10 W/m2·K.

Systemet er certificeret af uafhængige laboratorier og afprøvet på byggepladser i forskellige lande for at garantere kvalitet i hver eneste af systemets komponenter og sikre at systemet fungerer i praksis, både på byggepladsen og i den færdige bygning.

Det har aldrig været nemmere at bygge lavenergihuse.

 

 

Fordele med Rockzero

  • Én leverandør til hele vægkonstruktionen
  • Skræddersyet leverance leveret direkte til byggepladsen
  • Effektiv byggeproces med minimal tilpasning og risiko for fejl
  • Høj energieffektivitet og optimal varmeisolering
  • Fås med en U-værdi ned til 0,10 W/m2·K
  • Åben konstruktion der tillader vanddampe at passere
  • Indbygget lufttæthed
  • Reducerer udefrakommende støj
  • Stor designfrihed og fleksibilitet

Dyk ned i de forskellige fordele


⇓ Hent Designguide

⇓ Hent Installationsguide
⇓ Hent EPD'er

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

Byggemetoder

Rockzero kan leveres som både in-situ og prefab. Hvad enten det giver mening at bruge den ene byggemetode frem for den anden afhænger af projektets specifikke krav, omkostningsfaktorer og tidsrammer. Du kan læse mere om forskellen på de to byggemetoder nedenfor:

In-situ

"In-situ" betyder "på stedet" og er den mest almindelige byggemetode. Her bliver bygningskomponenterne leveret separat, hvorefter de samles og monteres direkte på byggepladsen.

In-situ anvendes typisk til mindre byggeprojekter, hvor det måske ikke er rentabelt at anvende et præfabrikationsanlæg til fremstilling af specifikke elementer. Det kan være enfamilieshuse eller tilføjelser og renovering af eksisterende bygninger, men også arkitekttegnede huse med unikke arkitektoniske detaljer eller komplekse geometrier, hvor in-situ giver større fleksibilitet og mulighed for at tilpasse bygningskomponenterne efter behov på stedet.

I disse situationer kan in-situ konstruktion være en fornuftig løsning, da den giver større fleksibilitet, tilpasningsevne og kontrol over byggeprocessen på stedet. Dog skal omkostninger, tidsrammer og projektets specifikke krav også tages i betragtning, da præfabrikation stadig kan være mere effektiv i visse situationer.

Læs mere om in-situ byggemetoden

Prefab

”Prefab” er en byggemetode, hvor bygningskomponenterne er præfabrikerede, det vil altså sige at de er samlet væk fra byggepladsen i opvarmede og lukkede haller. De præfabrikerede elementer kan leveres som rumstore moduler med alle installationer og beklædninger eller som flade elementer til vægge, tag og fundament.

Prefab anvendes typisk til større byggeprojekter, hvor der er behov for gentagne strukturer eller til tidsfølsomme projekter med en stram tidsplan. Her vil det oftest være mere omkostningseffektivt at masseproducere de gentagne elementer på en fabrik i stedet for at gentage processen på byggepladsen.

I disse situationer kan prefab være en både økonomisk og tidsbesparende byggemetode, da monteringen på byggepladsen kan udføres hurtigere og dermed reducere byggetiden markant, ligesom man er sikret en højere kvalitet og ensartethed i byggeriet.

Læs mere om præfabrikation 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

Konstruktionen

Rockzero vægsystemet er opbygget på samme måde som en almindelig væg eller trækonstruktion, man har bare udskiftet de bærende elementer med søjler af hårdt komprimeret stenuld forstærket med stål. Derudover, består systemet af tre lag ubrændbar stenuldsisolering, lufttætte OSB plader og en inderspacer af stenuld, hvorigennem du kan trække dine installationer og montere den indvendige beklædning. Resultatet er en slank væg med få komponenter og en optimal energiperformance.

Søjlerne udgør den bærende del af Rockzero vægsystemet, og placeres lodret i konstruktionen mellem to fag af Rockzero isoleringsbatts. De er designet som et I-formet tværsnit, der består af to stålflanger og en isolerende kerne af hårdt komprimeret stenuld. Søjlerne fungerer som underlag for både den udvendige beklædning og OSB 4-pladerne på indersiden. 

Alle komponenter som ses på billedet, bortset fra den indvendige beklædning, er en del af den samlede Rockzero leverance.

Rockzero væggens 3 zoner

Væggen er opdelt i tre zoner, der hver især bryder de kuldebroer, som bærende konstruktioner normalt medfører, og sikrer en lav U-værdi i forhold til væggens tykkelse:

  • Den midterste del af væggen – konstruktionszonen - er den bærende del. Den består af et fag hårdt komprimeret isolering, som placeres mellem søjlernes flanger, hvor de er fastholdt.

    Mellem den midterste og den inderste zone, sidder der en OSB4-plade, der skydes til søjlerne. Den sikrer den unikke lufttæthed og erstatter samtidig den traditionelle plastdampspærre.

  • Den indvendige del af væggen – installationszonen - er en integreret del af Rockzero vægsystemet og en af forudsætninger for at opnå den ønskede systemydelse. Det skabes af såkaldte inderspacere, der danner et lag mellem OSB4-pladerne og den indvendige gipsbeklædning, som isoleres med let stenuld. I dette lag kan ledninger og rør monteres, uden at bryde systemets lufttætte lag (OSB4). Ledninger og rør kan nemt føres gennem isoleringen af inderspacere.

  • Den udvendige del af væggen – isoleringszonen - består af et fag isolering, som placeres mellem alle yderspacerne. Det er her den bedste isoleringsevne ligger, men det er også her du fastgør den udvendige beklædning. Yderspacerne er en integreret del af Rockzero søjlerne, og kan leveres med en murskinne med murbindere eller med en metalskinne til fastgørelse af en let facadebeklædning.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

Fordele med Rockzero

Et omhyggeligt gennemtænkt system som Rockzero giver nogle indbyggede fordele, som ikke bare imødekommer kravene i dag, men også kravene til fremtidens byggerier. Du kan dykke ned i nogle af de mange fordele her:

01

Energieffektivitet

Med Rockzero sparer du energi allerede fra første dag.

Rockzero byggesystemet opfylder allerede de højeste standarder inden for varmeisolering og energieffektivitet, men kan også specificeres til at imødekomme standarder for energineutralt byggeri (nZEB) eller lavenergiklasse 2020.

02

Støjreduktion

Rockzero bidrager til et bedre indeklima ved at reducere støjen udefra

Rockzero væggene dæmper lyden udefra og reducerer generne fra uønsket støj. Stenulden i væggene har nemlig en åben, porøs struktur, der gør at isoleringen fungerer som en fremragende lydabsorbent. Det betyder mindre støj fra trafik, tilstødende huse og andre eksterne lydkilder.

03

Stor designfrihed

Rockzero er et modulært bygningssystem, der giver større designfrihed og fleksibilitet.

Du kan frit vælge bygningens udseende og orientering, øge de indvendige kvadratmeter og anvende lige præcis den overfladebeklædning du ønsker. Og med Rockzero får du større frihed til at kunne placere bygningen på grunden, præcis som du ønsker – og samtidig overholde kravene for et nearly zero-energy byggeri.

04

Effektiv byggeproces

Rockzero er et alt-i-ét byggesystem, der leveres samlet on-site - klar til montering

Med Rockzero få du hele væggen fra én leverandør. Systemet skræddersyes det specifikke projekt, så det kræver minimal tilpasning på byggepladsen, og reducerer mængden af spild. Efter kun få dage står systemet klar, så du kan komme igang med både den indvendige og udvendige beklædning.

05

Lavt klimaaftryk

Rockzero vægsystemet har et dokumenteret lavt klimaaftyk

I ROCKWOOL har vi udarbejdet to produktspecifikke EPDer for Rockzero systemet - en for U-Værdi 0,10 og en for U-Værdi 0,12. EPDerne er tredjepartsverificerede og deklareret iht. EN 15804 og ISO 14025.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

Processen - sådan gør du

Vil du gerne bygge med Rockzero? Så kan du se mere om processen her. Hos ROCKWOOL går vi meget op i, at du kommer godt i gang med Rockzero, derfor starter vi altid med en indledende dialog, hvor vi sammen vurderer muligheden for anvendelse af Rockzero til dit specifikke projekt.

  1. Kontakt os
    Kontakt os direkte eller udfyld formularen her på siden, og beskriv kort projektet, så kontakter vi dig for en indledende dialog.

  2. Send tegningsmateriale
    Send arkitekttegninger eller skitser af projektet samt eventuelle krav til varmeisolering, brand og akustik. Herefter gennemgår vi materialet med henblik på at integrere Rockzero i dit byggeprojekt. Har du ikke allerede tegningsmateriale klar, men vil bare gerne høre om dine fremadrettede muligheder med Rockzero, så er du selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte os.

  3. Få tilsendt et gratis indledende tilbud
    På baggrund af de sendte materialer, udarbejder vi et uforpligtende og detaljeret tilbud på alle Rockzero vægelementerne i dit byggeprojekt, og sender til dig. Dette betragtes som et indledende tilbud, som ofte kan revideres ved designændringer i det senere projektforløb.

  4. Projektering af Rockzero
    Når det indledende tilbud er godkendt går vi i gang med projekteringen på baggrund af arkitekttegningerne og konstruktionsoplysningerne fra de projekttilknyttede arkitekter/rådgivere. Detaljerne gennemgås i fællesskab, så det sikres at vi har projekteret Rockzero korrekt ind i tegningsmaterialet, som sendes til godkendelse. Ved godkendelse oprettes der materialelister og montagetegninger, der samles i et endeligt tilbud.

  5. Byggefasen påbegyndes
    Du kan nu begynde dit nye byggeprojekt. Vi producerer Rockzero komponenter specifikt til dit projekt, gennemgår de tekniske detaljer med arkitekt/rådgiver og udførende, og lægger en plan for levering og tidspunkt, således at I kan komme godt i gang med byggeriet.

  6. Udførelse
    Alle komponenterne leveres samlet direkte til byggepladsen, såfremt der er tale om et in-situ projekt (dvs. montagen sker på byggepladsen), og den udførende udstyres med en detaljeret montageplan. Ved 1. gangs kunder tilbyder vi opstartshjælp på byggepladsen. Leveringen kan også ske som præfabrikerede elementer. Her vil det være denne leverandør, der står for montageforklaringerne. Det kan du læse mere om her.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

Rockzero gennemgang fra inderst til yderst

Rockzero  video - introduktion med Søren Nue
Video

Introduktion til Rockzero

Tag med vores tekniske rådgiver Søren Nue ud på byggepladsen og få en kort introduktion til Rockzero.

Rockzero gennemgang - den indvendige side med Simon Bullinger
Video

Den indvendige side

Teknisk gennemgang af vægopbygningen indefra.

Rockzero gennemgang - facadebeklædning Jakob Sjøl
Video

Den udvendige side

Teknisk gennemgang af vægopbygningen udefra.

Rockzero gennemgang - åbninger med Simon Bullinger
Video

Åbninger

Teknisk gennemgang af åbninger til vinduer og døre.

Rockzero A-Z (Fredensborg)
Video

Montering ude på byggepladsen

Denne video giver en kort trin-for-trin introduktion til montagen ude på byggepladsen

Rockzero installation
Video

Rockzero in-situ montage

Se video med Rockzero in-situ montage.

Download Designguide og Installationsguide

Bliv kontaktet

Udvalgte referencer

Denmark, Employee, Jakob Sjøl

Jakob Sjøl

Telefon: 41 50 88 65

Denmark, Employee, Simon Bullinger

Simon Bullinger

Telefon: 26 42 69 26

Bliv kontaktet