Opklæbning af ROCKWOOL stenuld
ROCKWOOL produkt | Produkttykkelse beregnet for opklæbning |
ROCKWOOL FLEXIBATTS 34 | max. 95 mm |
ROCKWOOL Pladebatts | max. 75 mm |
Ved opklæbning på vandrette flader må vægten af ROCKWOOL stenuld ikke overstige 5 kg/m².
ROCKWOOL produkt | Produkttykkelse beregnet for opklæbning |
ROCKWOOL FLEXIBATTS 34 | max. 95 mm |
ROCKWOOL Pladebatts | max. 75 mm |
Ved opklæbning på vandrette flader må vægten af ROCKWOOL stenuld ikke overstige 5 kg/m².
Trin 1
Til opklæbning anvendes en ”presseplade”, der evt. forsynes med håndtag på undersiden. Pladens længde og bredde bør være 30-50 mm kortere end den isoleringsbatts, der ønskes anvendt. Pressepladen forsynes med mindst to diagonale søm til at styre isoleringen under opsætningen.
Trin 2
Læg en isoleringsbatts ovenpå pressepladen. Se ovenover, hvilke ROCKWOOL isoleringsprodukter, der er egnet for opklæbning.
Trin 3
Fliseklæber kan anvendes som klæbemateriale. Klæberen skal have en ensartet og jævn viskositet. Fordeling af klæberen sker bedst med en grovere tandspartel ca. 10 x 10 mm.
Trin 4
Klæberen skal fordeles jævnt på mindst 75% af isoleringspladen. Klæberen skal have en temperatur på min. 15° C. Den kan evt. tempereres i et vandbad.
Trin 5
Ved hjælp af pressepladen føres isoleringspladen mod underlaget ca. 50 mm fra de tilstødende isoleringsbatts. I én bevægelse, hvor der både skubbes og presses, føres pressepladen og isoleringspladen mod de tilstødende isoleringsbatts, så tætte samlinger opnås.
I denne bevægelse trækkes klæberen ud i et tyndere og ensartet lag, så der sikres tæt kontakt mellem isoleringen og underlaget.
Trin 6
Isoleringen opklæbes på den kolde side af konstruktionen. Godt luftskifte skal etableres f.eks. ved naturlig ventilation for, at klæberen kan hærde.
Gennemhærdning vil normalt være afsluttet efter 24 timer, afhængig af luftfugtighed, temperatur og underlagets beskaffenhed.
Trin 7
På lodrette flader skal isoleringen understøttes indtil klæberen er hærdet. Udsatte flader skal beskyttes mod nedbør, indtil klæberen er hærdet.
Kontakt altid producenten af klæbemidlet for at undersøge om klæbemidlet er egnet til underlaget og til brug ved opsætning af mineraluld. Foretag eventuelt en prøve af opklæbningen inden arbejdet påbegyndes.
Forbruget er typisk mellem 1,0 - 4,0 kg/m² alt efter type af klæber. Kontakt producenten af klæbemidlet for nærmere vejledning.
Niveauforskydning
Ved opklæbning på elementer med niveauforskydning i overfladen skal isoleringens samlinger følge forskydningerne. Ved mindre forskydninger kan isoleringen umiddelbart efter opsætning opskæres med en ROCKWOOL kniv langs niveauforskydningen. Derefter trykkes de to halvdele mod underlaget.
Krumning
Ved svage krumninger i underlaget kan opklæbning kun foretages, når pilhøjden ikke overstiger:
Ved større pilhøjde bør der suppleres med mekanisk fastgørelse.
I flg. Bygningsreglementet § 330, bør mineraluldsholdige materialer, i kontakt med indeluften, afdækkes, indkapsles eller overfladebehandles.
ROCKWOOL A/S kan som materiale- og systemleverandør kun bistå med teknisk vejledning og service og er ikke juridisk ansvarlig for denne vejledning og service og den konkrete anvendelse heraf. ROCKWOOL A/S er således alene ansvarlig for kvaliteten af de leverede byggematerialer. Oplysningerne er at betragte som vejledende information for rådgivende ingeniører, arkitekter og andre, der har ansvaret for den egentlige og endelige projektering.
Flade tage
Rejste tage
Loft
Ydervægge
Etageadskillelse
Vinterforanstaltninger
Mineraluld og sikkerhed
Efterisolering