Efterisolering af krybekælder med ROCKWOOL A-Batts
Den bedste løsning vil være at omdanne krybekælderen til et terrændæk, dette er dog ofte en bekostelig ombygning og ikke altid en mulighed.
Opfyldning af krybekælderen, f.eks. ved indblæsning, er ikke en mulighed, lige meget om der anvendes mineraluld eller alternative isoleringsmaterialer. Dette vil skabe fugtmæssige problemer i konstruktionen.
Find produkter og yderligere vejledninger til efterisolering af krybekælder.
I det tilfælde vil en efterisolering af krybekælderdækket ofte være eneste mulige løsning. Det kræver dog, at der er plads. Er krybekælderen 600 mm høj eller derover, kan man efterisolere nedefra ved at kravle ind i kryberummet under gulvet og isolere med ROCKWOOL A-Batts og ROCKWOOL Pladebatts. Ved mindre højde vil det være nødvendigt at isolere oppefra, ved at fjerne gulvbelægningen.
Krybekælderdækket kan isoleres med A-Batts mellem bjælkerne. Under bjælkerne kan man montere en hård isoleringsplade, f.eks. Pladebatts, da dette vil virke som vindspærre.
Der skal være en ventilationsspalte på minimum 200 mm mellem bunden af krybekælderen og isoleringen. Derudover er det vigtigt, at isoleringen ikke lukker for de eksisterende ventilationsåbninger. Ydermere kan det være nødvendigt at øge ventilationen af krybekælderen ved at etablere flere ventilationsriste langs fundamentet og/eller ved at lave en kanal, som går fra krybekælderen og op over taget.
For at efterisolerer krybekælderen er det vigtigt, at huset generelt er tørt. Jorden omkring huset skal være rimelig drænet. Opstår der jævnligt overfladevand omkring huset, bør dette undersøges inden krybekælderen isoleres.