HARDROCK ENERGY - vejledning
ROCKWOOL tagplader tåler lettere færdsel i forbindelse med udlægning og tilsyn. Ved ROCKWOOL flerlagsløsninger skal færdslen foregå på de trykfordelende plader, som enten kan være ROCKWOOL HardRock Energy eller ROCKWOOL TF-plader. Under materialedepot, asfaltkurve m.m. skal der udlægges trykfordelende træplader.
Transport af materialer samt stor gangtrafik i bestemte ganglinjer skal foregå på uisolerede områder eller på trykfordelende træplader udlagt ovenpå isoleringens afsluttende lag (HardRock Energy eller TF plader). Der skal tages tilsvarende forholdsregler efter etablering af tagdækning.