Om ROCKWOOL Danmark A/S

ROCKWOOL Danmark er en del af den verdensomspændende ROCKWOOL koncern, som blev grundlagt i 1909 i Danmark.  I 1937 åbnede den første fabrik i Hedehusene, og siden da har produktionen taget fart. I dag er koncernen verdens førende producent af stenuldsbaserede løsninger. Du kan læse mere om ROCKWOOL koncernen her.

ROCKWOOL Danmark A/S er en del af det vi kalder ROCKWOOL Nordics, som også inkluderer Sverige, Norge og Finland. I Danmark har vi to fabrikker, som leverer isolerng til det danske marked. En fabrik i Vamdrup, som åbnede i 1966, og en i Øster Doense, som åbnede i 1977.

Stenuldens oprindelse
I dag er det mere end 100 år siden, at de bemærkelsesværdige fordele ved stenuld blev opdaget. Det hele startede på Hawaii, hvor naturligt forekommende, uldlignende materiale hang ned fra træer tæt på den aktive vulkan Kilauea. Da videnskabsfolk fandt ud af, at materialet havde exceptionelt gode isolerings- og brandegenskaber, startede arbejdet med at udvikle en fremstillingsproces, som kunne genskabe materialet til kommercielt brug. I 1937 investerede Gustav Kähler, sammen med Finn Henriksen, i licens til at udnytte det vulkanske princip i Danmark og etablerede den første produktion af bygningsisolering til brug for det kolde, danske klima.

Jordens egen ressource
I vores produktionsproces genskaber vi hver dag den vulkanske proces med at smelte sten, genanvendt stenuld og andre genanvendte materialer om til fibre, for at skabe stenuldsbaserede isoleringsløsninger af den højeste kvalitet. Sten er en af naturens mest uudtømmelige ressourcer, og findes i rigelige mængder. Hvert år skaber vulkansk aktivitet og pladetektonik nye reserver af basalt - omkring 38.000 gange mere end den mængde, ROCKWOOL-koncernen årligt anvender.

Vores løsninger
Stenulden er et materiale med utallige anvendelsesmuligheder, og det er fundamentet i hele ROCKWOOL koncernens forretning. Den unikke kombination af god isoleringsevne, støjreduktion, uovertruffen brandbeskyttelse og lang holdbarhed betyder, at vores isoleringsprodukter er brugt i ikoniske bygninger over hele verdenen; fra Empire State Building i New York til Eiffel tårnet i Paris og det Olympiske stadion i London.

I Danmark er vi mest kendt for vores brede sortiment af kvalitetsprodukter til byggesektoren:

Men i ROCKWOOL koncernen fremstiller vi også stenuldsbaserede løsninger til anvendelse i alt fra transportsektoren til industri og gartnerisektoren. Du kan se vores brands nedenfor.