I moderne byggeri er energieffektivitet og brandsikkerhed afgørende faktorer. ROCKWOOL Prolit® Lamella Mat er en innovativ isoleringsløsning til HVAC (opvarmning, ventilation og aircondition), specifikt udviklet til både cirkulære og rektangulære ventilationskanaler. Med sin fleksible og formstabile konstruktion leverer Prolit Lamella Mat uovertruffen isoleringsevne og en A1-brandklassificering – en markedsledende kombination ved termisk isolering af ventilationssystemer.
En hurtig og præcis installation
Prolit Lamella Mat er fremstillet af ikke-brændbar stenuld med fremragende isoleringsegenskaber, der kombinerer robusthed med fleksibilitet. Produktet er let at montere og kan tilpasses både cirkulære og rektangulære kanaler i én arbejdsgang, hvilket reducerer installationstiden betragteligt. Installatører vil sætte pris på produktets trykstyrke og stabilitet, som minimerer risikoen for deformation over tid. Desuden kan Prolit Lamella Mat installeres hurtigt med sprayklæberen DS ISO 300, hvilket igen sparer arbejdstid og reducerer behovet for yderligere materialer som tape og svejsestritter.
"Med den nyeste teknologi i Prolit Lamella Mat har vi forbedret strukturen af uldfibrene, hvilket både giver en langt bedre formstabilitet og endnu bedre termiske egenskaber. Vi har tilføjet et særligt skæremønster på overfladen af Prolit Lamella Mat (alu), der sikrer en hurtig og præcis tilpasning. Denne feature er næsten usynlig på afstand og bidrager til produktets æstetisk tiltalende finish,” forklarer Lars Graff, Product Manager for Technical Insulation hos ROCKWOOL Nordics.
Markedsledende kombination: Højeste termiske isoleringsevne og brandklassificering
Prolit Lamella Mat tilbyder en unik kombination af lav lambda-værdi og højeste Euroclass A1-brandklassificering, hvilket placerer produktet i en markedsledende position. For ejendomsejere betyder den høje isoleringsevne en reduktion i varmetab og energiforbrug, hvilket resulterer i lavere driftsomkostninger og et forbedret indeklima. Produktets akustiske egenskaber bidrager samtidig til støjdæmpning, hvilket er en fordel i både bolig- og erhvervsbygninger.
"En vigtig faktor for vores kunder og rådgivende ingeniører er, at vi med Prolit Lamella Mat, som de eneste på markedet, kan levere en unik kombination af lav lambda-værdi og den højeste brandklassificering. Det gør Prolit Lamella Mat til enestående på markedet og den bedste løsning til isolering af både cirkulære og rektangulære ventilationskanaler – med langt mindre behov for tilskæring, tape, andre hjælpematerialer og ekstra arbejdsgange,” udtaler Lars Graff.
En fuldendt løsning til moderne byggeri
Med Prolit Lamella Mat får man en komplet løsning, der kombinerer energieffektivitet, brandsikkerhed og nem installation – en HVAC-isolering, der tilgodeser behovene hos både bygningsejere, brugere og installatører. Prolit Lamella Mat leveres i en beskyttende emballage, der er velegnet til midlertidig opbevaring udendørs. ROCKWOOL har i forbindelse med lanceringen af Prolit Lamella Mat udviklet to nye komplementærprodukter: En folieskærer og en kniv. Folieskæreren gør det med sit integrerede blad nemt og sikkert at åbne emballagen. Den nye Technical Knife gør det nemt at tilpasse isoleringsprodukterne. Den leveres i en integreret skede for optimal sikkerhed og passer perfekt i isolatørens arbejdsbukser.
Prolit Lamella Mat understøtter ROCKWOOL's målsætning om at levere isoleringsprodukter, der er holdbare, bæredygtige og enkle at installere.
Om Prolit® Lamella Mat
ROCKWOOL Prolit® Lamella Mat er en isoleringsmåtte af ikke-brændbar stenuld, udviklet til cirkulære og rektangulære rør, ventilationskanaler og beholdere. Produktet har en A1-brandklassificering og markedsledende lav lambda-værdi, hvilket sikrer både høj brandsikkerhed og energieffektivitet. Prolit Lamella Mat installeres hurtigt med sprayklæber og tilpasses nemt med minimalt spild.
Læs mere om ROCKWOOL Prolit® Lamella Mat