Det var forstemmende at læse Kristian Mouritzens leder i Berlingske 17. oktober om danske virksomheders aktiviteter i Rusland. I lederen beskyldes ROCKWOOL blandt andet for at være blevet en del af krigen på russisk side, at vi står last og brast med Rusland, og at vi skal sørge for at den russiske krigsmaskine får soldater nok.

Det er urimeligt at føre Berlingskes læsere ud i en sådan vildfarelse.

Vi har i ROCKWOOL altid bestræbt os på at være ordentlige og handle etisk korrekt.

Siden krigens begyndelse har vi gennemgået argumenterne igen og igen. Vores refleksioner og overvejelser er dog til stadighed endt med samme konklusion, at det er bedst, at vi opretholder et passivt ejerskab af vores russiske datterselskab.

Lad mig kort opsummere situationen:

Vi har et datterselskab i Rusland med fire fabrikker, hvor ledelsen og alle ansatte er russere. Selskabet producerer kun til det russiske marked og er uafhængigt af råvareforsyninger og support udefra. Derfor er vi overbeviste om, at produktionen og den russiske forretning vil fortsætte uændret, uanset om den ejes af ROCKWOOL eller af andre.

Vi kan altså ikke lukke fabrikkerne ned, som Kristian Mouritzen opfordrer til. Hvis vi opgav vores russiske forretning, ville den blive drevet videre af andre, som om intet var hændt. Det ville betyde at ikke bare skatten af overskuddet, men hele overskuddet og fremtidige pengestrømme ville forblive i Rusland. Og vi kan ikke se, at det vil bidrage med noget positivt at overlade flere indtægter og en velfungerende forretning til den russiske stat eller til en russisk konkurrent.

Som følge af den forfærdelige krig i Ukraine besluttede vi i marts at stoppe investeringer i Rusland, og i april trak vi os tilbage, så vi alene er passive ejere og ikke giver instrukser og assistance til det russiske datterselskab.

Naturligvis er ledelsen af det russiske datterselskab nødsaget til at efterleve russiske love, uanset hvem der ejer det. Men det er ikke dem, som skal sørge for, at den russiske krigsmaskine får soldater nok, som Kristian Mouritzen påstår. Det er den russiske stat, som mobiliserer soldater til den forfærdelige krig i Ukraine.

Det er vigtigt at forstå, at vores handlemuligheder er meget begrænsede. Vi kunne vælge at opgive vores passive ejerskab ved at rive aktierne i vores russiske datterselskab i stykker, vende ryggen til fabrikkerne og derved overlade vores verdensførende grønne teknologi og de fremtidige indtægter til den russiske stat eller til en russisk konkurrent. Vi kunne også forsøge at sælge aktierne, men det vil medføre de samme ulemper og heller ikke bidrage med noget positivt. Andre vestlige selskaber er tilsyneladende kommet til samme konklusion, herunder alle de øvrige udenlandsk ejede mineraluldsproducenter i Rusland fra Europa og USA.

Så det er urimeligt, når Kristian Mouritzen skriver, at vi er blevet en del af krigen på russisk side. Vi har netop ikke belønnet Ruslands overgreb på Ukraine ved at lade dem overtage vores værdier og indtægter i Rusland.

Thomas Kähler, bestyrelsesformand
24. oktober 2022