I ROCKWOOL har vi udarbejdet nye produktspecifikke miljøvaredeklarationer -EPDer, der dokumenterer vores nye, markant lavere klimaaftryk.
Der er tale om intet mindre end en gennemsnitlig halvering af vores produkters klimapåvirkning*, og det helt uden at ændre isoleringsprodukternes sammensætning så de har samme, kendte egenskaber. Den store reduktion skyldes, at vi inden for de seneste år har foretaget et afgørende skift fra fossile til vedvarende energikilder i produktionen i Danmark. Et skift der sammen med løbende energieffektiviseringstiltag, har reduceret CO2-udledningen fra de danske fabrikker med mere end 70% sammenlignet med 1990.
Det betyder, at du nu kan få de samme gode kvalitetsprodukter som du plejer, bare med et meget lavere klimaaftryk. Du behøver derfor hverken at gå på kompromis med brand, fugt eller holdbarhed for at sikre et lavt CO2-aftryk, og så kan vores produkter ovenikøbet genanvendes gennem vores ordning Rockcycle.
*Deklareret enhed: 1 kg ROCKWOOL stenuld produceret på ROCKWOOL Nordic fabrikkerne – nuværende, verificerede EPDer sammenlignet med tidligere EPDer.