En stor del af husets varme forsvinder gennem taget og loftet. Det er derfor også et af de vigtigste steder at sørge for en god og tidssvarende isolering.
Faktisk kan en af de største besparelser på varmeregningen hentes hjem ved at efterisolere loft og tag. Det kan godt tage nogle år, før investeringen er tjent hjem, men i mellemtiden kan du nyde godt af et forbedret indeklima, som gør boligen behagelig at opholde sig i.
Isolering og efterisolering af taget kan foretages på forskellige måder. Nedenfor gennemgår vi efterisolering af et fladt tag, eller et såkaldt built-up tag. Built-up er betegnelsen for et fladt tag, uden loftrum, hvor tagdækning typisk udføres med tagpap.
Ønsker du en mere uddybende gennemgang af de forskellige konstruktioner, kan du se mere under konstruktioner. Gå til afsnittet Tagisolering.