Udvendig eller indvendig efterisolering af ydervæggen
Den bedste løsning er klart at foretage en efterisolering af din ydervæg udefra. Ved udvendig efterisolering pakker man hele huset ind i isolering, og det er den bedste løsning for huset, idet alle ydervægge nu ”kommer ind i varmen”.
Især ældre parcelhuse, hvor limtræsdrageren ligger oven på facademuren, har gavn af denne type efterisolering, da en meget stor kuldebro isoleres og fjernes ved facademuren.
Undertiden er man desværre nødt til at vælge indvendig efterisolering. Det kan for eksempel være, hvis man har en facade der er fredet eller beskyttet, eller hvis facaden vil rage udover taget, hvis ydervæggen efterisoleres udvendigt.
Nedenfor kan du læse mere om både udvendig og indvendig facadeisoleringen.