Den nye, grønne Sluseholmen Skole skal danne daglig ramme og udviklende læringsmiljø for 840 elever. Præfabrikerede Rockzero-vægelementer reducerer montagetiden, øger antallet af nettokvadratmeter og sikrer et godt indeklima i det færdige byggeri. De 12.700 nye m2 skal indvies i januar 2024 og rummer udover skolen, en sportshal, grønt udemiljø samt et parkeringshus.
Københavns Sydhavn er et område i hastig udvikling, hvor Københavns Kommune nu har bygget en spritny kommuneskole. Ny Sluseholmen Skole er en grøn byskole og der er tænkt i det ypperste indeklima og læringsmiljø. Placeringen er midt i et bynært og trafiktungt område, så det har været teknisk svært at skulle leve op til store krav til rummelighed, sikring mod støj fra tung trafik samt at skabe en ny grøn bypark for områdets beboere.
- Bygningsmæssigt har Sluseholmen Skole et meget moderne udtryk. Den har en åben konstruktion med meget lette facader og store vinduer, hvor der kommet meget lys ind. Vi gået efter en præfabrikeret løsning, som er let at håndtere og let at montere, og som sparer os rigtig meget tid ude på pladsen, forklarer Zlatina Takeva, der er projektleder hos totalentreprenøren BAM Danmark, som har ansvaret for, at den nye skole er klar til aflevering her i slutningen af 2023.
- Vi har valgt en ROCKWOOL-løsning fordi det giver nogle fordele, når man skal bygge 12.700 m2 skole på 1,5 år. Det sparer tid, kræver mindre plads og opfylder selvfølgelig alle energikrav på projektet. Samtidig er det er en fordel for os at bruge en dansk producent med lokal produktion. Vi er fokuseret på bæredygtighed på den måde, at vi ikke skal transportere materialer unødigt fra et eller andet sted i Europa, siger Zlatina Takeva.
Fokus på klimaaftryk: Mindre beton og lette facader
Byggeprojektet har stort fokus på valget af materialer – både fordi placeringen stiller særlige krav til konstruktion og materialer, og fordi projektet skal leve op til fremtidige krav i bygningsreglementet. ROCKWOOLs præfabrikerede Rockzero-elementer er yderst slanke og har meget høj isoleringsevne:
- Rockzero er valgt til dette projekt, fordi systemet reducerer byggetiden, og væggen isolerer så godt. Væggene er meget slanke og isolerer langt bedre end de skal ift. bygningsreglement og energirammeberegning, forklarer Simon Bullinger, der er projektsalgschef hos ROCKWOL Danmark, og fortsætter:
- Rockzero er ekstremt lydreducerende. Vi er i et bynært miljø. Der er tung trafik omkring os, og vi er på en skole, hvor indeklimaet er ekstremt vigtigt for de unge mennesker. En Rockzero-væg reducerer udefrakommende støj på op til 58 db, hvilket har stor betydning for indeklima og fremtidigt læringsmiljø.
Fakta:
- Ny Sluseholmen Skole – en nybygget, moderne skole i Københavns Sydhavn
- Grundareal: 12.700 m2
- Bygherre: Københavns Kommune
- Totalentreprenør: BAM Danmark A/S
- Arkitekt: JJW Arkitekter
ROCKWOOL leverer 1.400 m2 præfabrikerede Rockzero vægelementer til de 12.700 m2 fordelt på fem etager og med parkeringshus, sportshal samt grønne tagterrasser med udsigt over vandet.